Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Børnehuset Molevitten

Børnehuset Molevitten er et integreret hus med vuggestue og børnehave under samme tag. Vi er normeret 125 børn fordelt på vuggestue og børnehave. 

Børnehuset Molevitten er en 0-6 års institution og bor i en bygning, som tidligere var skole. Det betyder, at vi er privilegeret med rigtig mange kvadratmeter både ude og inde. Vi har et kæmpe udeareal som strækker sig næsten hele vejen rundt om huset, hvor alt er indhegnet og indenfor har vi mange rum med forskellige funktioner.

Vuggestuen har sin egen afdeling med fælles garderobe og fællesrum. Børnehaven er delt op i 2 teams, med flere stuer til rådighed.
 

Børnehaven er fordelt på 2 teams: Myretuen og Bikuben
Vuggestuen hedder: Tumlingerne

Vi er en stor institution med mange børn og voksne, men vi arbejder meget med at skabe det små og nære, i det store. Vores fysiske rammer med mange rum og vores opdeling i teams, gør at vi kan lykkes med netop det. Det betyder, at det enkelte barn forholder sig til børn og voksne i deres eget team største delen af tiden, men vi er glade for at bruge både vores fælles inde arealer hvor vi kan lege på tværs og vores udearealer - her leger alle børn sammen. På den måde kender vi alle hinanden og vi elsker at have så mange legekammerater, som giver plads til mange fantastiske venskaber.

Huset indeholder også Strandby/Elling dagplejers legestue, de kommer torsdag og fredag. Vi ligger lige ved siden af Bannerslund hallen, som vi bruger ved lejlighed, ligesom vi arbejder tæt sammen med det øvrige lokalområde. Vi har samarbejde med UCN, hvor fra vi har studerende i huset. Vigtig opgave at være med til at uddanne kommende pædagoger, at blive forstyrret i egen praksis, men også at følge med i hvad der rører sig på uddannelsesområdet.

Børnehuset består både af erfarne og nyuddannede medarbejdere samt nyansatte og ansatte der har været med hele vejen i 10 år.

Vi er en institution i udvikling og er altid i gang med at styrke vores faglige kultur og en sammenhæng i den pædagogiske praksis gennem hele huset. Vi arbejder på et fælles afsæt og en fælles retning i Molevittens faglige profil - alt sammen med det ene mål: at udvikle livsduelige, nysgerrige og kompetente børn. Med det vigtige børnesyn: Børn gør det godt hvis de kan.