Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Børnehaven Mattisborgen

 

Børnehaven Mattisborgen er en lille institution beliggende i Skagen, med plejehjemmet Lindevej som nærmeste nabo. Børnehaven er normeret til 40 børn.

I Mattisborgen ligger vi vægt på nærvær, omsorg og udvikling. Der er plads til alle og stor respekt for vores forskelligheder. Vi har fokus på det enkelte barn og de ressourcer barnet har.

Vi arbejder ud fra følgende værdiord: Omsorg, respekt, tillid, ærlighed, glæde, selvværd, tryghed og nærvær

Vi ligger vægt på, at både børn og forældre føler børnehaven er et trygt sted at være. Vi ønsker et forældresamarbejde der bærer præg af nærvær og gensidig respekt.

I Mattisborgen arbejder vi ud fra et årshjul, der kører fra januar til december. I arbejdet med årshjulet er vi bevidste om, at vi kommer rundt om alle læreplanstemaerne. Vi er opmærksomme på barnets udvikling, dannelse og læring.

Det pædagogiske arbejde bygger på en forståelse af, at læring finder sted på alle tidspunkter og i alle situationer og i respekt for, at alle børn har forskellige måder at lære og være på.

I børnehaven har vi ikke stuer. Børnene er inddelt i " Familiegrupper" hvor børnene, hver dag, spiser sammen med en "primær voksen". Det er også den primære voksne, der har den tætte forældrekontakt f.eks. når der afholdes forældresamtaler.

Børnene har hver dag mulighed for, at deltage i forskellige aktiviteter/ værksteder, som de voksne fordeles ud på, en uge ad gangen. Her er der mulighed for kreativt værksted, uderummet, motorik rum, spille lege rum eller værksteder, som de voksne laver ud fra forskellige temaer/ projekter. Børnene kan selvfølgelig også vælge den frie leg.

En gang om ugen er børnene aldersopdelte. Her tilpasses aktiviteter, ture m.m. ud fra barnets alder. Det er også her, de ældste børn gøres klar til skolestart.

Børnehaven bruger nærmiljøet og samarbejder med plejehjemmet Lindevej. I ferieperioder samkører vi med børnehaven Fyrrekrat.